Flere lærepladser til byggebranchen i Nordjylland

En opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland havde 20 procent flere uddannelsesaftaler med udgangen af juli sammenlignet med sidste år

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at ved udgangen af juli 2017 var der 572 nye uddannelsesaftaler i bygge- og anlægsbranchen.

- Det glæder mig, især fordi antallet af uddannelsesaftaler generelt er faldet. Mange håndværkere går på pension de kommende år, og byggeriet har brug for dygtige unge håndværkere, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland Ole Bæk Pedersen.

I 2016 var antallet af aftaler 471. Der er dermed sket en stigning på 21,4 procent i forhold til sidste år, skriver Dansk byggeri i en pressemeddelelse. Bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland uddanner knap en fjerdedel af alle på erhvervsuddannelserne. Også denne andel er steget fra 20 procent i 2016 til 24 procent i 2017.

- Der er fart på byggeriet i øjeblikket, og derfor kan virksomhederne tage flere lærlinge. Vi arbejder blandt andet gennem partnerskabsaftaler sammen med kommuner og skoler om at sikre praktikpladser til alle kvalificerede unge. Og flere af skolerne melder om, at der er praktikpladser til for eksempel murer- og tømrerlærlinge ude i virksomhederne siger Ole Bæk Pedersen.

Den 28. september kunne TV2 Nord fortælle om gabende tomme lærepladser i den nordjyske byggebranche. Her fortalete direktør på EUC Nordvest i Thisted, at lærlinge blandt andet tilbydes løn gennem hele deres skoleforløb for at få elever i lære.

Se indslaget fra september om de mange tomme lærerpladser herunder.

EUC Nordvest i Thisted mangler elever til mange tomme lærepladser

 


Seneste nyt

fra Nordjylland