Flere nordjyder bag ny formand i SF

En række nordjyske politikere stiller sig bag Pia Olsen Dyhr som ny formand i SF. Se listen her.

Flere nordjyske politikere er på stillerlisten bag SFs nye formand Pia Olsen Dyhr.

Lisbeth Bech Poulsen, der er folketingsmedlem fra Nordjylland, er imidlertid ikke på listen, men på SMS fra ferie fortæller hun, der ikke er nogen speciel grund til hendes fravær på listen.

Pia Olsen Dyhr bliver den syvende formand for SF siden partiets dannelse i 1959. Hun erstatter Annette Vilhelmsen som frontfigur i SF. Annette Vilhelmsen har været formand siden 2012, og er dermed den formand i SF, der har siddet på posten i kortest tid.

Som stiller bakker man op om formandskandidaten, og formandskandidaten skal have 100 stillere bag sig for at kunne stille op til formandsposten.

Du kan se de nordjyske stillere her:

* Pernille Vigsø Bagge - Folketingsmedlem

* Jens Toft-Nielsen - Byrådsmedlem i Aalborg

* Melanie Simick - Byrådsmedlem i Mariager Fjord

* Erik Ingerslev - Byrådsmedlem i Jammerbugten

* Thomas Krog - Kandidat til Folketinget

* Thomas Klimek - Medlem af landsledelsen (Hjørring)

* Karl H. Bornhøft - Suppleant til Folketinget

* Kristian Klitgaard Nielsen - Landsledelsesmedlem i SFU (Aalborg)

* Britta Mølgaard - Bestyrelsesmedlem i SF Aalborg


Seneste nyt

fra Nordjylland