Flere nordjyder tager på forretningsrejser

En ny undersøgelse viser, at hver 6. nordjyde var på forretningsrejse i 2010. Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Hver sjette nordjyde i beskæftigelse var på forretningsrejse i 2010

46.000 nordjyder var på forretningsrejse i 2010, og mange forventer at tage på flere forretningsrejser i år. Det viser ny undersøgelse fra hoteleksperten Hotels.com.

Efter nogle år med tilbagegang ser det nu ud til, at der er kommet gang i forretningerne igen. Hver sjette nordjyde  var på forretningsrejse i 2010.

Det er en undersøgelse af danskernes ferieplaner foretaget af verdens største hotelbookingportal Hotels.com blandt 1.162 danskere, der ligger til grund for resultatet.

Samtidig fortæller 41 pct. af nordjyderne, at de var på flere forretningsrejser i 2010 end i 2009. Og to ud af tre nordjyder forventer sågar at skulle på det samme antal eller flere forretningsrejser i 2011.

Flere nyheder fra TV2 Nord