Flere sæder og 50.000 billetter til 295 kroner

Fra mandag den 29. oktober indsætter SAS op til 500 sæder ekstra dagligt på ruten København-Aalborg. Den ekstra kapacitet markeres med 50.000 billetter til kampagneprisen 295 kroner one way. Billetterne sælges fra i dag mandag.

Fra mandag den 29. oktober, hvor SAS? vinterprogram går i luften sætter SAS også ekstra kapacitet ind i konkurrencen på ruten København-Aalborg. Ruten beflyves af både SAS, Sterling og Cimber Air og SAS øger nu det daglige antal sæder på hverdage fra 2500 til 3000. Også i weekenden indsætter SAS flere sæder. I hele vinterprogrammet betyder det 75.000 ekstra sæder.

- København-Aalborg er en vigtig rute, som benyttes af såvel lokalt rejsende, der har arbejde og møder i København eller Aalborg, som af kunder der fra København skal videre ud i Europa med SAS. Vi øger kapaciteten fordi vi oftere og oftere må melde udsolgt, samtidig med at vi ser en stigning i antallet af erhvervskunder og faste pendlere, siger salgs og marketingdirektør i SAS Danmark, Lars Bording.

Allerede fra mandag den 15. oktober og året ud markerer SAS den forøgede kapacitet på København-Aalborg med en kampagnepris på 295,- kroner OneWay med rejseperiode fra 29. oktober til 29. februar.


Seneste nyt

fra Nordjylland