TV2 Nord

Flere små brande i Aalborg Øst

Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)

To gange blev der mandag aften tændt ild på veje i Aalborg Øst.

Ved begge ildspåsættelser er der set mellem ti og femten unge mennesker løbe fra stedet.

Tyve minutter i elleve modtog Nordjyllands Politi den først anmeldelse om, at der var sat ild til noget affald midt på kørebanen på Smedegårdsvej. En time senere gentog seancen sig ved Tornhøjcentret på Humlebakken.

Begge steder nåede gruppen af unge mennesker at stikke af, inden politiet nåede frem.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord