Flere spor efter Karnevalsvoldtægten

Nordjyllands Politi har modtaget flere henvendelser i forbindelse med lørdagens voldtægt under Karnevallet i Aalborg. Politiet har blandt fået tilsendt optagelser indeholdende karnevalsgruppen med voldtægtsmanden, som de nu skal studere nærmere.

<b>Flere henvendelser</b>
Trods flere henvendelser fra offentligheden, leder Nordjyllands politi stadig efter den mand, der voldtog en kvinde under karnevallet i Aalborg i lørdags

<b>Voldtaget ved Hotel Hvide Hus</b>
Voldtægten fandt sted omkring klokken 15.50 ved Hotel Hvide Hus lørdag eftermiddag. En 33-årig kvinde iført lyserød kjole med sort tyld, blev trukket ind i et buskads og voldtaget af en mand, mens tre af mandens kammerater så på og heppede.

<b>Signalement</b>
Politikommissær Merete Norring har givet følgende signalement af gruppen:

Mændene var klædt ud som sorte negre med sorte skumgummi-parykker og blå og hvidternede skjorter. De var 22-28 år og talte med dansk/nordjysk accent.

<b>Politiet ønsker flere optagelser</b>
Flere borgere har henvendt sig med oplysninger i sagen, men indtil videre har det ikke ført til anholdelser. Politiet vil meget gerne høre fra folk, som har filmet optoget og dermed måske har billeder af gerningsmændene.

<b>1-1-4</b>
Nordjyllands Politi sidder klar på telefon 114 hvis nogen sku ha oplysninger i sagen.

Flere nyheder fra TV2 Nord