Flere uheld på de nordjyske landeveje

Her til eftermiddag har der været to trafikuheld på de nordjyske landeveje. Ingen er kommet alvorligt til skade.

Omkring 15.30 stødte to biler frontalt sammen i Hobro. Fem personer blev kørt til sygehuset, men ingen kom alvorligt til skade.

- De er sluppet relativt uskadte og har maksimalt pådraget sig en hjernerystelse. Vi kender endnu ikke grunden til ulykken, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

Her klokken 17.30 var tre biler så involveret i et uheld i krydset mellem Hobrovej/Dyrskuevej i Aalborg.

- To ambulancer er på vej til stedet, men det er ikke alvorligt. Trafikken glider, men vi opfordrer alle til at vise hensyn, siger vagtchefen.


Seneste nyt

fra Nordjylland