Flere underretninger om børn

Antallet af underretninger om børn i mistrivsel i Aalborg Kommune er steget med over 18 procent på et år.

Antallet af underretninger om børn, der mistrives, er steget markant i Aalborg Kommune fra 2011 til 2012. Sammenligner man tallene fra medio 2011 og medio 2012, er der sket en stigning på 18,4 procent.

D. 31. juli 2011 var registreret 886 underretninger, og d. 24. august 2012 var der registreret 1049 underretninger - altså er der sket en stigning på 163. Det fremgår af tal fra Familie - og Socialudvalget i Aalborg Kommune.

For at håndtere det stigende antal underretninger, har Aalborg Kommune etableret "Modtagelser" i Familiegrupperne i kommunen, hvor alle nye indkomne underretninger håndteres og vurderes. Hvis der er tale om underretninger, der kræver akut handling, involveres teamleder straks i vurdering og planlægning af handling.


Seneste nyt

fra Nordjylland