Flest politikere for Hobro sygehus

En rundringning til 37 af de 41 nordjyske regionsrådsmedlemmer viser, at 10 støtter bevarelsen af Hobro sygehus. 2 bakker op om Farsø Sygehus, mens langt hovedparten, nemlig 25, endnu ikke har besluttet sig.

- Det gør da selvfølgeligt indtryk, at der er nogle der melder så klart ud allerede nu, men jeg syntes de gør det på et for tyndt grundlag, siger Kirsten Moesgaard, formanden for Støtteforeningen til bevarelse af Farsø Sygehus til TV2/NORD.

I øjeblikket er der en høringsrunde i gang om sygehusstrukturen i Nordjylland. Derfor planlægger Støtteforeningen nu at gå i offensiven, for at overbevise den store flok af tvivlere der er i regionsrådet.

- Nu skal der fakta og kendsgerninger der skal på bordet. Vi skal have sandsynlig gjort over for politikerne hvad der vil ske hvis man lukker den ortopædkirurgiske afdeling her i Farsø, siger Kirsten Moesgaard til TV2/NORD.


Seneste nyt

fra Nordjylland