Flest syge i Aalborg og Hjørring

I gennemsnit har medarbejderne i Hjørring og Aalborg Kommuner flere sygedage end deres kolleger i regionens øvrige kommuner.

De kommunale medarbejdere i Aalborg og Hjørring Kommuner har flere sygedage end deres kolleger i regionens øvrige kommuner.

Med 13,7 sygedage har Hjørring Kommune flest sygedage ud af alle regionens kommuner. Aalborg Kommune kommer ind på andenpladsen med 13,2 sygedage, ifølge tal fra Dansk Erhverv.

Nordjyllands øvrige kommuner kan prale af alle at ligge under landsgennemsnittet. Faktisk har Læsø Kommune det laveste antal sygedage i hele landet. I gennemsnit er medarbejderne her syge 9,5 dage om året. 

- Det er vigtigt, at kommunerne fortsat har fokus på at nedbringe sygefraværet. Vi kan derfor kun opfordre kommuner med højt medarbejderfravær til at lade sig inspirere af den måde, som sygefravær håndteres i de kommuner, som har lavt medarbejderfravær, siger Ole Steen Olsen fra Dansk Erhverv.

På landsplan topper Høje Taastrup Kommune med i gennemsnit 16,3 sygedage.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord