Flest unge uddannes i Nordjylland

De nordjyske unge ligger i top, når det kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Nordjylland er det sted i Danmark, hvor flest unge forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det viser en såkaldt profilmodel for ungdomsårgang 2010 fra Ministeriet for Børn og Undervisning, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Profilmodellen fremskriver, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, hvis uddannelsessystemet og de unges adfærd bliver som i det år, hvor de unge går i 9. klasse. Og her ligger Region Nordjylland i top, når det gælder antallet af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. 91 procent af de nordjyske unge forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Modellen viser dog store forskelle fra kommune til kommune. I Aalborg, Hjørring, Rebild og Brønderslev forventes flere unge at gennemføre en ungdomsuddannelse end på Læsø og i Vesthimmerland.


Seneste nyt

fra Nordjylland