Flugtbilist meldte sig selv

Dræbte 65-årig kvinde og stak af

En mand fra Nørresundby gik torsdag formiddag til politiet og erkendte, at det var ham, der natten til torsdag påkørte og dræbte en kvinde ved Aalborg Lufthavn.

Efter ulykken stak han af. Men mødte altså op hos Nordjyllands Politi i Aalborg. Forinden havde politiet fundet frem til den røde bil, der ramte kvinden og dræbte hende på Thistedvej.

Nordjyllands Politi fortæller, at der er tale om en udlånt firmavogn.

Den dræbte kvinde er 65 år og fra Aalborg. Da hun blev påkørt gik hun på Thistedvej med en bagagevogn. Hun havde formentlig været med et fly.

Politiet har endnu ikke kunnet give oplysninger om mangens forklaring på ulykken - og flugten fra ulykkesstedet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord