Flugtkonge anholdt

Den 33-årige Thomas Andy Søndergaard, der i starten af april blev eftersøgt i sommerhusområdet omkring Als Odde er blevet anholdt af Sydøstjyllands Politi

Han stak af fra politiet i retten i Fredericia 6. marts, hvor han var tiltalt for millionrøveri mod Dansk Værdihåndtering forrige år og indsmugling af omkring 100 ulovlige våben. Han flygtede fra arresten ved at kravle ud af et vindue og ned af et nedløbsrør. Thomas Andy Søndergaard var herefter sporløst forsvundet indtil han blev set i et sommerhus ved Als Odde.

Her forsøgte politiet at pågribe ham, men endnu engang undslap han. Denne gang i en BMW X5, der var stjålet i Hadsund. TV2/Nord bragte i den forbindelse en efterlysning, men igen forsvandt flugtkongen sporløst.

Denne gang gik den altså ikke længere, og politiets gamle kending er igen bag tremmer.


Seneste nyt

fra Nordjylland