Flygtninge i praktik som hjemmehjælpere

Det private firma Blæksprutten sender i dag de første flygtninge ud i praktik som hjemmehjælpere.

Det private hjemmeservice firma Blæksprutten i Hjørring kaster sig nu ud i helt andre opgaver og vil hjælpe flygtninge med at lære dansk og komme ud på arbejdsmarkedet. Det sker ved at firmaet tager flygtninge i praktik som hjemmeshjælpere. 

Det var i dag første arbejdsdag for Yemane Berhane Habte, der oprindeligt er fra Eritrea, der nu er blevet praktikant og hjemmehjælper hos Blæksprutten. Før i tiden arbejdede Yemane Berhane Habte på en maskinfabrik i hjemlandet Eritrea, som han nu er flygtet fra. Yemane er 44 år og har været i Danmark i lidt over et år, og han har ikke noget i mod det nye job. 

- Det er fint, at gøre rent. Det gør mig ikke noget, at jeg ikke kan arbejde på et maskinværksted i Danmark. Jeg synes bare det er dejligt at arbejde, siger Yemane Berhane Habte. 

Yemane Berhane Habte er i praktik som ”hjemmehjælper
Yemane Berhane Habte er i praktik som ”hjemmehjælper
Foto: Nikolaj Tangaa Thorngaard

Firmaet er netop begyndt med et forløb for 12 flygtninge. Blæksprutten står for dansk undervisning - som et supplement til den undervisning de får iøvrigt, og virksomheden tager flygtningene i et 13 ugers praktikforløb, hvor de får en føling med det danske arbejdsmarked. 

- Alle folk er meget søde, når jeg kommer ud. De er rigtig glade og smiler til mig, og det er et meget spændende arbejde, siger Yemane Berhane Habte. 

TV2 Nord var med tidligere i dag, hvor netop Yemane Berhane Habte havde første arbejdsdag.
Se med i aften klokken 19:30 i Nordjylland LIVE. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland