Flygtninge skal indlogeres på Park Hotel

02:02

Foto: TV2 Nord (Arkiv)

1 af 2

Aalborg Kommune har planer om at leje Park Hotel til midlertidige boliger til kommunens flygtninge.

I 2015 skal Aalborg Kommune modtage 587 flygtninge, og i 2016 forventer de at modtage 642. Det har gjort at kommunen akut mangler små boliger med en husleje, som flygtninge har råd til at betale.

Men nu har kommunen fået mulighed for at leje Park Hotel til midlertidige boliger til flygtninge. Efter planen ønsker kommunen at leje hotellet for en seks års periode fra begyndelsen af 2016.

Ifølge lovgivningen er det kommunens opgave at finde bolig til nyankomne flygtninge, og med flere på vej er der mangel på boliger.

Torsdag den 12. november holder Aalborg Kommune orienteringsmøde for borgere, hvor de også inviterer til dialog med borgere og forretningsdrivende i lokalområdet.

Flere nyheder fra TV2 Nord