Flypendlere kommer hurtigere hjem

Nu bliver det nemmere for de nordjyske flypendlere at komme hjem, når de skal igennem sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn

Siden Indenrigsterminalen blev nedlagt for et år siden, har de nordjyske pendlere brugt lang tid på at skulle igennem sikkerhedskontrollen, og stå i kø sammen med alle de øvrige rejsende. Men nu reducerer lufthavnen altså ventetiden for pendlere ved at give dem et pendlerkort, så de kan undgå lange køer.

Målsætningen er, at pendlere maksimum skal have en ventetid på 15 minutter i sikkerhedskontrollen.

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) glæder sig over det nye tiltag.

- Vi skal altså have en mulighed for, at pendlerne i højere grad oplever, at der er en god service for dem, og der synes jeg, når de kommer med sådan et kort her – et digitalt pendlerkort – og hvor man kan gå igennem når der er kø, så begynder man også at få en forudsigelighed i hvor lang tid, det tager, siger Hans Christian Schmidt.


Seneste nyt

fra Nordjylland