Flystyrt: Stor øvelse i Aalborg Lufthavn

Omkring 80 tilskadekomne, da helikopter kolliderede med passagerfly onsdag. Nordjyllands beredskab gennemfører i dag en stor øvelse for at styrke kommunikationen og samarbejdet, nård uheldet for alvor er ude.

Aalborg Lufthavn og Flyvestation Aalborg danner onsdag rammerne omkring en stor øvelse. Beredskabet øver redningsarbejdet efter en kollision mellem en helikopter og et passagerfly.

Øvelsen foregår under så realistiske omstændigheder som muligt, hvorfor der både er ildebrand, masser af udrykningskøretøjer, redningshelikopter og (teater-)blodige tilskadekomne, som skriger af smerte.

Onsdag middag afholdes den store øvelse på Flyvestation Aalborg og Aalborg Lufthavns område. Firefox 2012 hedder øvelsen, som har til formål at træne samarbejdet mellem de såkaldte beredskabsaktører.

Både politiet, flyverhjemmeværnet, redningshunde, reddere, læger og det kommunale og statslige redningsberedskab samt enheder fra flyvestationen og lufthavnen deltager i øvelsen.

- Som jeg lige har set det, så gik starten faktisk også som jeg lige havde håbet på, hvor man fik delt det op fra start, og det med at man prioriterede flyet og havde lidt ekstra is i maven. Så på den måde synes jeg det er gået fint, siger Kim Lessel, chef for brand og redning.

Se en reportage fra øvelsen i vores udsendelse klokken 19.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland