Flyttedag for Musikkens Hus

Ny masterplan behandles snart politisk

Musikkens Hus i Aalborg skal flyttes. Ikke væk fra Aalborg, men til en anden placering på grunden ved havnefronten.

På et møde i går mellem RealDania, der står for byggeriet, og det østrigske arkitektfirma Coop Himmalblau blev en ny masterplan præsenteret - og den betyder, at Musikkens Hus flyttes længst mod øst på den grund, der er sat af til byggeriet.

Det sker for at skabe en bedre sammenhæng med det nye kuklturcenter på Nordkraft - og for at skabe et nyt city torv i området.

Planerne præsenteres for byrådet i Aalborg ved et lukket møde på mandag. Den nye masterplan skal indarbejdes i lokalplanen for området.

Flere nyheder fra TV2 Nord