Flyttehjælp til Sæby turistforening

Kommunen yder tilskud, når foreningen skal flytte i nye lokaler.

Økonomiudvalget i Frederikshavn Kommune besluttede på sit møde onsdag aften at bevilge et ekstraordinært tilskud til Sæby Turistforening.

Foreningen flytter fra Krystalgade til "Retfærdigheden" i Algade, og udgifterne til blandt andet flytning af inventar, installation af IT, server og telefoni samt nyt møblement og belysning ventes at løbe op i 145.000 kroner, som kommunens økonomiudvalg altså har sagt ja til at betale.

Sæby Turistforening så sig ikke selv i stand til at betale for flytningen, da egenkapitalen er opbrugt som følge af den generelle krise i feriehusudlejningen og uheldige ekstraordinære udgifter.

Tilskuddet skal finansieres af Økonomiudvalgets investeringspulje.


Seneste nyt

fra Nordjylland