Fodboldfest for forretningerne

[size=2]Fodboldfeberen raser forud for Danmarks kamp mod Portugal. Og alt med EM kan i disse dage sælges - lige fra lagkager til retrotrøjer og tågehorn. [/size]

Den store europæiske fodboldfest er skudt igang, og derfor bliver alt med EM revet ned af hylderne.

- I løbet af dagen kan vi nok ca. sælge mellem fem og ti trøjer om dagen af sådan nogle landsholdstrøjer, siger ekspedient i Sportmaster i Aalborg Dennis Poulsen til TV2/Nord.

Hos Macbager i Aalborg har man fra tidlig morgen solgt over 120 EM-snitter. Her har man også EM-brød og EM-lagkage.

Hvis man forventer at se kvinder i dannebrogsfarvet krigsmaling, så kan man godt tro om igen.

- Der er ikke ret mange kvinder imellem. Men unge mænd og ældre mænd, som skal hygge sig sammen eller op på Gammel Torv og se på storskærmen deroppe, siger ekspedient i Billig Billy i Aalborg Lene Brodersen til TV2/Nord.

EM har været en god forretning, og den står også på fodbold efter fyraften til de kommende kampe.

- Jeg regner med at købe nogle tudehorn og gå ned på Gammel Torv og så fyre den af der, siger Dennis Poulsen til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland