Fødevarestyrelsen fyrer ni medarbejdere i Region Nord

I Kontrolafdeling Aalborg skæres tre stillinger.

Fyringerne kommer som en konsekvens af et underskud i Fødevarestyrelsen på 26,7 mio. kroner i 2008.

I Fødevareregion Nord, som omfatter kontrolafdelinger i Aalborg, Herning, Viborg og Århus, betyder det en nedskæring af ni stillinger.

- Det får i mine øjne ikke nogen konsekvenser for Fødevaresikkerheden i Nordjylland. Vi vil fortsat prioritere den højt. Men det er i første omgang virksomhedernes ansvar, at sikkerheden er i orden, siger regionschef for Fødevareregion Nord, Johan Kjølhede Overgaard til TV2/Nord.

I Kontrolafdeling Aalborg skæres tre stillinger - og på landsplan siger Fødevarestyrelsen farvel til 39 medarbejdere.


Seneste nyt

fra Nordjylland