Første gang nogensinde: Veteranbilklub får ærefuld opgave

Dansk Veteranbil Klub med base i Nordjylland har fået værtskabet af det store skandinaviske træf, der går på skift mellem landene.

Over 100 historiske veteranbiler prydede i dag gaderne i Skagen.

Her stod Dansk Veteranbil Klub, der holder til i Nordjylland, for første gang nogensinde for arrangementet.

- Det kan godt være, at det har taget et par år at arrangere det skandinaviske træf, men det er hele indsatsen værd, siger arrangøren, Thorben Damsgaard.

De yngste veteranbiler er 93 år gamle og de ældste er mere end 100 år gamle.

Lørdag skal de gamle biler ud og køre igen, og der er rig mulighed for at få et syn af dem, når de snor sig ad bakkede veje og gør stop ved Voergaard Slot.


Seneste nyt

fra Nordjylland