Folk indtager Sygehus Vendsyssel

Masser af interesserde besøgte i dag Sygehus Vendsyssel i forbindelse med Forskningens Døgn.

Forskningens døgn blev lørdag markeret på Sygehus Vendsyssel med åbent hus.

For første gang holder Sygehus Vendsyssel Forskningens Døgn, og det markeres som et åbent hus arrangement lørdag mellem kl. 10-15.

 

Ud mod Bispensgade har store bannere i ugens løb blafret budskabet ud om, at sygehuset inviterer til åbent hus. Og det tilbud havde mange borgere i dag taget imod. Her er der masser af aktiviteter for alle i alle aldre.
 

- Sygehuset er en stor og vigtig arbejdsplads i Vendsyssel, og vi er glade for den opbakning, vi har mødt omkring arrangementet. Sundhedscentre, butikker og de omkringliggende kommuner har alle været meget samarbejdsvillige. Formålet med åbent hus arrangementet er at give borgerne mulighed for at opleve sygehuset på en anden måde, siger Ninette Zacho Bradsted, som er kommunikationskonsulent på Sygehus Vendsyssel.

 

Til Forskningens Døgn kan interesserede sjæle blandt andet se et girafhjerte og høre forskeren fortælle om, hvorfor vi forsker i giraffer for at få viden om menneskets blodtryk. Man kan også se, hvordan det ser ud, når man har spist en geomag kugle, prøve en gigtdragt og mærke på egen krop, hvordan det er at have gigt.

Og børn kan tage deres bamse eller dukke med på Bamsehospitalet, hvor bamsen bliver undersøgt, får stillet en diagnose og får en Bamsejournal med sig hjem.

 

Flere nyheder fra TV2 Nord