Folketingets åbningsdag: Hvilke forventninger har du?

Det er den første tirsdag i oktober og dermed åbningsdag for Folketinget. Men hvad vil nordjyderne have, at der bliver kæmpet mest for på Tinget ? Det tog vi en tur rundt i regionen for at finde ud af.

TV2 Nord har taget et kig på, hvad det er nordjyderne gerne ser, der de næste fire år bliver kæmpet for på Tinget.

- Jeg håber på, at den her folketingssamling gennemfører 16. punkts plan, som er lagt frem for landbruget. Væk med randzoner, mere gødning til planterne. Det er det, vi har brug for. Det giver vækst, det giver arbejdspladser. Det har vi brug for i Nordjylland, siger formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen.

- Jeg forventer, de nordjyske folketingspolitikere indfrier de løfter, de har givet og arbejder for sundhedsvæsenet, den økonomiske håndsrækning, der skal til, for at patienterne får en ordentlig pleje og behandling og de ansatte har nogle ordentlige arbejdsvilkår, siger formand for Dansk Sygeplejerråd Nordjylland Jytte Vester.

Nordjylland er en populær feriedestination, men kan og skal der gøres mere for at lokke turister til? Det spørgsmål stillede vi blandt andet også.

Se mere i videoen ovenfor.


Seneste nyt

fra Nordjylland