Fond med til at udløse bankkrak

Foto: TV2/Nord Arkiv

Morsø Sparekasse Fonden var en medvirkende årsag til konkursen i Fjordbank Mors og gjorde det sværere for banken at overleve.

Den konkursramte bank har nemlig lånt op imod 150 millioner kroner ud til Morsø Sparekasse Fonden, som ejer 60 procent af banken, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Det er ikke ulovligt, men Finanstilsynet mener, at et sådant udlån fra en bank til den fond, der ejer banken, skal undgås. Vælger en bank alligevel at gennemføre den slags forretninger, så stiller Finanstilsynet krav om, at der skal bruges egenkapital i banken til at dække risikoen for tab på fondens lån.

I Fjordbank Mors? tilfælde betød det, at Finanstilsynet op til konkursen strammede kravene til, hvor megen ny kapital banken skulle have tilført for at kunne overleve som et selvstændigt pengeinstitut.Finanstilsynet meddelte i fredags ledelsen i Fjordbank Mors, at man var nået frem til et nyt solvensbehov, som svarede til, at banken skulle have tilført 700 millioner kroner i ny basiskapital.

I meddelelsen fik ledelsen at vide, at "banken har endvidere heller ikke foretaget solvensreservation på bankens betydelige udlån til Morsø Sparekasse Fonden",Fjordbank Mors havde altså ikke i forvejen reserveret kapital til at dække risikoen for tab på udlånet til moderfonden med.

Et forhold, som Finanstilsynet nu rettede op på ved at øge bankens solvensbehov.Vil ikke uddybeFinanstilsynet vil ikke uddybe den bemærkning om bankens udlån til Morsø Sparekasse Fonden, som tilsynet sendte bankens ledelse i fredags.

- Men det kan naturligvis udledes af det, vi har meddelt ledelsen, at solvensbehovet og kapitalbehovet ville have været mindre uden bankens udlån til Morsø Sparekasse Fonden, siger kommunikationschef Søren Møller Christensen fra Finanstilsynet.

Han vil ikke fortælle med hvor meget, udlånet til fonden belaster Fjordbank Mors i Finanstilsynets opgørelse af solvensbehovet.

Ingen kommentarerFormanden for Morsø Sparekasse Fonden, Peter Jessen Hansen, der også var bestyrelsesformand for Fjordbank Mors, vil kun bekræfte, at Morsø Sparekasse Fondens bankgæld ligger hos Fjordbank Mors.Derudover råder der tilsyneladende kun usikkerhed.

- Status i fonden er uafklaret. Det er advokaterne ved at udrede. Der vil blive indkaldt til bestyrelsesmøde i fonden, når vi har et overblik, skriver han i en e-mail til NORDJYSKE.

Som tidligere konstateret i NORDJYSKE har Morsø Sparekasse Fonden med konkursen i Fjordbank Mors med overvældende sandsynlighed mistet hele den formue, der ved årsskiftet var på over en halv mia. kr.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord