Forældre kræver pornofilter

En glædelig beslutning i Thisted kommune om at uddele iPads til alle børn i 0.-2. klasse på Hanstholm skole giver nu anledning til diskussion. En forælder kræver handling fra skolen efter at hans 6 årige søn er kommet hjem med skolens iPad som var fyldt med pornosider.

Peter Bunk blev rasende, da han så sin seks-åriges søns ipad fyldt med porno.

- Jeg synes det er dybt forkasteligt. Jeg skal sku ikke have mine børn i skole, og så skal de lære at se porno som seks årig, siger han.

Ifølge faren har hans seks årige søn lånt ipad'en ud til kammerat. Da han fik den i skoletiden blevet fyldt med porno.

- Hvis man er ansvarlig, så burde man sikre, at børn ikke ser noget, de ikke skal ske. Der må da være noget filter, siger Peter Bunk.

På Hanstholm skole tog de en snak med 0. klasse om, hvad man må og ikke må med ipad's i skoletiden. Men efter skole er det forældrenes eget ansvar.

- Der kalder vi jo på forældrene i forhold til at sige, vi står fælles om den opgave. For der ligger en kæmpe opdragelses-opgage i at sikre, at de færdes sikkert og trygt på nettet, siger Tom Pedersen, der er skoleleder på Hanstholm Skole.

- Jo det er også min opgave at sikre, at de i skoletiden ikke går på de sider. Men hvordan skal jeg gøre det. Jeg har sagt til dem at det må de ikke, siger en frustreret Peter Bunk.

Peter Bunk kræver et blokeringsfilter. Men skolelederen mener ikke, det er den rigtige vej frem.

- Internettet er derude. Det kan vi ikke undgå. Det skal de lære at begå sig på og lære at håndtere, og det gør vi ikke ved at forbye os ud af det. Vi gør ikke børnene en tjenste ved at lægge filter på, siger skoleleder Tom Pedersen.

Thisted Kommune har tidligere betalt for ipads til de mindste årgange uden at støde på problemer. Nu vil kommunen tage det op på udvalgsmøde.

- Vi skal ah undersøgt, hvad der er af muligheder, og det forventer jeg, at forvaltningens it-afdeling vil kigge på for at se, om hvad vi kan gøre, og om det overhovedet er muligt at gøre noget. Kan vi sikre det eller er det noget, der er nemt at omgå, siger Per Skovmose, der er næstformand i Børne og familieudvalget.

- Det ville være en god start, hvis de får filter på, siger Peter Bunk.

Hanstholm har forud for projektet forhørt sig hos andre skoler med ipads, hvor man også har fravalgt en blokeringsløsning.


Seneste nyt

fra Nordjylland