Forældrekøb hitter i Aalborg

Der er godt gang i forældrekøb af ejerlejligheder i Aalborg. Foto: Palle Peter Skov (Home)

Forældrekøb er igen blevet populært i Aalborg. Hver femte solgte ejerlejlighed er forældrekøb.

Hver gang der bliver solgt fem ejerlejligheder i postnummeret 9000 Aalborg, er én af dem et forældrekøb. Det viser en undersøgelse fra mæglerkæden Home. Dermed tyder det på, at interessen er lidt større i år end i hele 2011, hvor det i snit var godt hver 8. ejerlejlighed, der var forældrekøb.

Især Øgade-kvarteret er et populært sted at købe lejlighed til de unge. Her er det særligt de billige toværelses lejligheder, der sælger.

Forældrekøb har på det seneste gjort et godt indhug i kvarterets lejligheder til priser mellem 800.000-900.000 kr., og home melder om så godt som udsolgt:

- Vi har været et boom i salget på det seneste, så der er ryddet godt ud på hylderne. Faktisk har vi ingen toværelseslejligheder i Øgaden lige nu, siger Kasper Søndergaard, salg og vurdering i home Ejerlejlighedsbutikken i Aalborg.

home forklarer, at de historisk lave renter, lavere lejlighedspriser og et mere stabilt boligmarked, der gør det attraktivt at købe nu. På det seneste er priserne også steget i Aalborg, men det er fortsat nyheder til skarpe udbudspriser, der sælger.

Flere nyheder fra TV2 Nord