Forbedret trafiksikkerhed i tunnel

Foto: Vejdirektoratet

Kortere rejsetid og forbedret trafiksikkerhed i og omkring Limfjordstunnelen.

Det får trafikanterne gennem Limfjordstunnellen glæde af nu, hvor Vejdirektoratet og Aalborg Kommune er blevet færdig med at opgradere og udvide det nye, intelligente transport system (det såkaldte ITS-system) i Aalborgområdet. Fra i dag vil trafikanterne kunne se systemet på vejen og på nettet.
- Trafikken i og omkring Limfjordstunnelen er steget kraftigt de senere år. Alle, der kører på strækningen, ved, at kombinationen af tæt trafik på motorvejen samt til- og frakørslerne ved tunnelens ender og et stort antal vognbaneskift, ofte giver anledning til problemer for trafikafviklingen, fortæller Charlotte Vithen, vej- og trafikchef i Vejdirektoratet.  

Det hjælper ITS-systemet på. Elektroniske hastighedstavler og vognbanevejledning vil sørge for, at trafikken kan glide med en jævn fart på strækningen, og variable informationstavler vil fortælle den aktuelle rejsetid og advarer om kødannelser og trafikuheld.

Har man en mobiltelefon med netadgang, så vil man også kunne se en mobilversion af kortet på http://mobil.trafikken.dk, og henter du applikationen "trafikken.dk" til android, så vil du også her kunne se informationen om bla. kømeldinger.

Hver dag kører ca. 56.000 bilister igennem Limfjordstunnelen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord