Formandspost til leder af Limfjordsteatret

Foto: Tv2nord.dk

Landets to største interesseorganisationer for teatre er fusioneret. Lederen af Limfjordsteatret er ny formand.

Medlemmerne fra det tidligere Børneteatersammenslutningen (BTS) og Foreningen af Små Teatre (FAST) samles nu i Teatrenes Interesse Organisation (TIO) - én  organisation for hele landets små og mellemstore teatre.
 
Gitta Malling, leder af Limfjordsteatret, blev enstemmigt valgt til formandsposten i TIO. Hun har gennem flere år haft plads i forretningsudvalget i FAST og været aktiv i udvalgsarbejde i BTS. Hun skal sammen med bestyrelsen sikre TIO's position som indflydelsesrig kulturpolitisk aktør.
 
Med i den nye bestyrelse er også teaterleder på Teater Nordkraft, Niels Vendius.

Knap 70 tatre er med i den nye organisationen, der skal sikre teatrenes interesser.
 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord