Formandsskifte i Beskæftigelsesrådet Nordjylland

Underdirektør Christian Brosolat fra Aalborg Portland er ny formand for Beskæftigelsesrådet Nordjylland.

Den tidligere formand Erik H. Andersen er nu 1. næstformand, og Jørn Larsen er 2. næstformand. Rokeringen mellem formændene sker med opbakning fra et enigt råd, og som led i en aftale om at formandsposten skiftevis varetages af en repræsentant fra arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden.

- Det er en spændende udfordring at overtage formandsposten i Beskæftigelsesrådet Nordjylland. Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregionen har på kort tid vundet betydelig indflydelse på den beskæftigelsespolitiske dagsorden i Nordjylland, og det er faktisk godt gået, siger den ny formand Christian H. Brosolat.

Formandskabet træder første gang sammen den 14. august.


Seneste nyt

fra Nordjylland