Formodede indbrudstyve anholdt

Foto: TV2/Nord (Arkivfoto)

To personer havde indbrudsværktøj i bilen, da de blev stoppet af politiet.

Ved et rutinetjek blev en bil med to personer stoppet ved Løkken omkring klokken halv to natten til fredag. Det viste sig dog at være temmelig uheldig for de to.

- De havde ikke lige umiddelbart nogen tilknytning til stedet. Men de havde indbrudsværktøj, som huer og handsker og så videre, i bilen, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Bent Højgaard.

Der er tale om en kvinde på 24 og en mand på 34. Den 34-årige forsøgte at stikke af fra politiet, men han blev hurtigt fanget igen. De to sidder nu i arresten i Hjørring. Ifølge Bent Højgaard har politiet på nuværende tidspunkt ikke noget konkret gerningssted, som kan knyttes til de to anholdte.

Flere nyheder fra TV2 Nord