Formodede tyve løsladt

De to mænd, der i går blev anholdt for indbrud ved Hals, blev i dag løsladt igen. Arkivfoto Foto: TV2/Nord

De to mænd, der i går endte i en snedrive, da de forsøgte at flygte fra politiet, blev i dag løsladt.

Politiet har ikke nok beviser imod de to mænd, som i går blev anholdt for indbrud. Mændene er henholdsvis en 21-årig mand fra Svenstrup og en 26-årig mand fra Dronninglund.

Politiet anholdt de to mænd i går eftermiddag efter et indbrud i Hals. En patrulje havde forsøgt at stoppe dem, men de stak af. Flugten gik dog ikke for godt. Mændenes bil endte i en stor snedynge, og der sluttede flugten. 

Selvom Nordjyllands Politi gerne ville fremstille de to mænd i grundlovsforhør i dag, måtte de løslade dem. Efterforskningen stopper dog ikke her. Politiet fortsætter med at efterforske sagen.

Flere nyheder fra TV2 Nord