Formodede våbentyve fængslet endnu fire uger

To mænd der formentligt gemte stjålne våben i en skov i Hobro er fortsat varetægtsfængslet.

De to anholdte mænd i sagen om våbenfundet i Østerskoven i Hobro skal fortsat være varetægtsfængsling i fire uger.

Tyvene var fredag i grundlovsforhør igen, hvor deres varetægtsfængsling altså blev forlænget indtil 1. maj.

Våbnene, som de to mænd er sat i forbindelse med, blev fundet i Østerskoven af børn fra et nærtliggende Julemærkehjem. Børnene fandt ti jagtgeværer, to salonrifler og et luftgevær. Våbnene stammer fra et tyveri på en ejendom i Møldrup nord for Viborg sidste år.

Politiet fandt frem til de to mænd ved at vente på findestedet i skoven. De to anholdte er henholdsvis 25 og 29 år.

Grundlovsforhøret foregik igen i dag for dobbelt lukkede døre. Det vil sige, at offentligheden end ikke får den konkrete sigtelse at høre.

Flere nyheder fra TV2 Nord