Formodet dieseltyveri uden succes

 Formodet dieseltyveri uden succes

Beredskabscenter Aalborg måtte i nat rydde op efter et formodet dieseltyveri gik galt

En mængde diesel var løbet ud på kørebanen på Løgstørvej vest for Nibe, og havde forurenet kørebanen. På en nærliggende resteplads fandt brandfolkene to 1000-liters tanke med diesel.

Det formodes, at dieselen er stjålet og transporteret på en trailer. Under kørslen er en eller begge tanke væltet, og derfor er de væltet af på rastepladsen.

Beredskabscenter Aalborgs mandskab ryddede op på rastepladsen og strøede grus på kørebanen. Nordjyllands politi har endnu ikke modtaget anmeldelse af dieseltyveri i området.


Seneste nyt

fra Nordjylland