22-årig erkender biltyveri - ikke sparekasserøveri
En 22-årig nordjyde nægter sig skyldig i medvirken til røveriet mod sparekassen i Voersaa. Han har til gengæld erkendt tyveri af den bil, politiet regner med blev brugt til tirsdagens røveri.
Udbyttet ved røveriet hos Dronninglund Sparekassens afdeling i Voersaa blev i øvrigt godt 66.000 kr.
Den 22-årige mand blev kort efter røveriet anholdt, mens politiets ikke umiddelbart fandt spor efter en medgerningsmand. Han efterlyses stadig.
Den 22-årige blev varetægtsfængslet i fire uger ved retten i Hjørring.