Forsamlingshus får tre måneder til at løse støjproblemer

 Forsamlingshus får tre måneder til at løse støjproblemer

Der var ingen afgørelse for Nørholm Forsamlingshus, da Teknik og miljøudvalget i Aalborg Kommune i dag skulle diskutere et forbud mod musik.

Bestyrelsen bag Forsamlingshuset i Nørholm får i stedet tre måneder til at løse problemerne med for høj musik, der har fået naboer til at klage.

- Frem til 1. november ønsker kommunen at indgå i et tæt samarbejde med bestyrelsen om at finde en løsning på støjniveauet, siger næstformand i Aalborg Kommunens teknik og miljøudvalg Kristian Schnoor til TV2 Nord.

Kan de to parter ikke finde en løsning besluttede udvalget dog, at der kommer et påbud mod musik i Nørholm Forsamlingshus.

Bestyrelsesformand for forsamlingshuset, Henrik Wulff vil høre fra Aalborg Kommune før, han kommenterer på afgørelsen.

Til gengæld diskuterede Teknik og Miljøudvalget ikke om kommunen vil være til at betale for lydisolering af fælleshuset. Real Dania har ellers tilbudt at betale halvdelen af en renovering.


Seneste nyt

fra Nordjylland