Forskel på, hvor valgplakater må hænge

Det er langt fra alle kommuner, som tillader, at en folketingskandidat selv må hænge valgplakater op i lygtepælene. Her kan du få et overblik over, hvordan reglerne er i din kommune

I Jammerbugt må du godt - i Aalborg er det et nej. For at undgå en sand "skilte-skov" har flere nordjyske kommuner sagt nej til de politikere, der ønsker at klistre plakater op i lygtepælene.

Det gælder for kommunerne Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn, Rebild og Mariager. Her bliver kandidaterne nødt til at aflevere plakater - hvorefter kommunen altså hænger dem op bestemte steder.

Bor du derimod i Jammerbugt, Hjørring, Vesthimmerland, Morsø, Thisted eller Læsø Kommune, kan du meget vel støde ind i hundredvis af plakater. Her må kandidaterne nemlig godt selv sætte plancherne op.

Du kan læse meget mere om reglerne på Vejdirektoratets hjemmeside.


Seneste nyt

fra Nordjylland