Forskønnelse af Aalborgs landdistrikter

Aalborg Kommune har afsat fire millioner kroner til byforskønnelse hos kommunens landdistrikter. [size=3] [/size]

Fra 2013 afsættes kr. 4.0 mio. kr. til en byforskønnelsespulje, som byerne i Aalborg Kommunes landdistrikt kan søge midler fra. Puljen sætter fokus på historiske bymiljøer, stiforbindelser m.m. samt nedslidte byrum, slidte og tomme boliger samt landsbrugsbygninger.

Rådmand Thomas Kastrup-Larsen siger:
- Jeg mener at det er afgørende, at vi får sat fokus på kvaliteten af de små bysamfund i Aalborg Kommune. Der er mange steder, der fortjener et løft, og derfor er jeg også rigtigt glad for, at vi med den nye pulje kan sætte endnu mere handling bag landdistriktspolitikkens målsætninger om at give landsbyerne i Aalborg Kommune et løft.

Projekterne skal forbedre pladser og opholdsarealer, og skabe bedre rammer for foreninger og aktiviteter for byens borgere, eksempelvis til sport og bevægelse.

Kommunen ser gerne at der opstartes nye spændende projekter til gavn for byens liv. Projekterne skal have et vist innovativt aspekt. Forhold vedr. sundheds- og bæredygtighedselementer søges indarbejdet i projekterne.


Seneste nyt

fra Nordjylland