Forslag om forbud mod valgplakater i Rebild

 Forslag om forbud mod valgplakater i Rebild

SF stiller på byrådsmødet 16. dec. 2010 forslag om at forbyde opsætning af valgplakater og bannere i Rebild Kommune. Det skal dog stadig være lovligt at benytte de kommunale plakatstandere og søjler.

En af grundene til at forslaget er at reducere den visuelle forurening.

- Det er paradoksalt, at der er strenge regler for opsætning af skilte for almindelige borgere og virksomheder i det offentlige rum. Alligevel så vi ved sidste kommunalvalg f.eks. politiske bannere opsat i det åbne land. Det er ikke forbudt iflg. Naturbeskyttelsesloven, men kønt ser det unægteligt ikke ud. Og nogle af kommunens byer var i flere uger plastret fuldstændigt til med plakater, siger Bertil Mortensen fra SF.

Et forbud kan også medvirke til at reducere luftforureningen, mener SF.

- Det er hul i hovedet, som vi så ved sidste kommunalvalg, at en kortege af biler fra de forskellige partier/lister lastet med valgmateriale kører rundt i halen på hinanden i et undertiden desperat forsøg på at finde en ledig lygtepæl, siger Bertil Mortensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland