Første autocamperplads i Vendsyssel

Foto: Per Frank Paulsen

Med Hjørring Kommunes borgmester, Arne Boelt (Soc.dem.), bag rattet i en autocamper blev pladsen, der ligger ved jernbanestationen i Hirtshals, officielt taget i brug i dag. Her kan de 35 autocampere, der i gennemsnit hver dag i højsæsonen kommer til byen parkere helt gratis.

- Vi er rigtig glade for at pladsen er blevet mulig, fordi der er mange autocampere her i byen, som enten skal til eller fra Norge og Island. De har brug for et sted at vente, hvile sig eller proviantere, siger lokalformand for Dansk Autocamper Forening i Hirtshals, Knud B. Olesen, til TV2/NORD.

Pladsen er stillet til rådighed af Karl Christian Lunden, der ejer forretningen Slagter Winther, hvis planer om et supermarked på grunden foreløbig er stillet i bero.

Lørdag i næste uge bliver endnu en autocamperplads indviet i Vendsyssel. Denne gang i Flauenskjold.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord