Første Gay Pride i Aalborg

Der vil i dag være ekstra godt med farver i Aalborg Midtby. Her afholdes der for første gang Gay Pride.

New York, Amsterdam, København og Aarhus. De har alle en parade for homoseksuelle og biseksuelle gennem mange år. Først nu får Aalborg Gay Pride til byen. Det er under temaet "Nordjylland for equality".

I dag går mere end 1000 med i paraden, der har start fra J.F Kennedys Plads og ned til Kildeparken

- Jeg synes, at 'Ålleren' og hele Nordjylland trænger til mere kulør! Pride er for mig en hyldest til alle os, som ikke er som alle andre. -det handler for mig om at anerkende, fejre og elske vores forskelligheder, siger arrangør Kathrine Skovsgaard, der har kæmpet for at få priden arrangeret siden marts måned.

Thomas Kastrup Larsen, borgmester i Aalborg Kommune, holdt åbningstalen. Efter selve priden er der show og afterparty.

Den store fest er forløbet med smil på læben, og hos Nordjyllands Politi melder man om en god og rolig dag.

- Arrangørerne har gennemført et fint arrangement, der er afviklet på fornemste vis", udtaler vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen.

SE indslag fra paraden klokken 19.30.

VI har haft de to arrangører i studiet. Se det her:

http://www.tv2nord.dk/arkiv/2015/5/28?video_id=54073&autoplay=1


Seneste nyt

fra Nordjylland