Første koncert i Musikkens Hus

De mange håndværkere, der har været med til at bygge Musikkens Hus, fik i dag mulighed for at opleve den allerførste koncert.

Musikkens Hus i Aalborg tyvstartede i dag med en koncert for nogle særlige gæster. De mange håndværkere, der står bag den flotte bygning, fik som de første lov til at tage plads i de bløde, røde sæder.

Aalborg Symfonirkester spillede i godt en time, hvorefter håndværkerne kunne nyde den nye bygning med en fredagsøl i hånden. En af dem var stålmontør Klaus Tipsmark.

- Det er helt fantastisk, hvad så mange håndværkere kan skabe i fællesskab. Man kan ikke undgå at blive stolt.

Samme følelse havde Hardy Nielsen fra Elcobyg i Hobro.

- Hårene rejser sig i nakken, når man sidder inde i salen. Det er lige før, man kniber en tåre.

Dagens koncert var samtidig en test af både akustik og logistik, når det nye musikhus er fyldt ud til sidste plads.


Seneste nyt

fra Nordjylland