Første Nordiske Mesterskab

Det traditionsrige Hjallerup Marked Foto: TV2/Nord

Nordisk Mesterskab i hest med vogn er det første af sin slags i Jylland nogensinde.

90 kuske fra hele Norden er i denne weekend samlet på Holtegaard ved Dronninglund.

- Det er det klart største arrangement, vi nogensinde har holdt. Desuden er det det første internationale stævne i Jylland. Så det er rigtig stort for os, siger arrangør Anne Grete Nørgaard.

De 90 kuske, deraf syv nordjyske, skal få hesten eller hestene hurtigst muligt igennem syv kilometers løb på landevejen og derefter otte udfordringer, hvor de skal gennem seks porte hvert sted. Derudover er der et krav om, at hesten(e) ikke må være for trætte eller have skader, når de kommer i mål.

- Det handler om sekunder. Én udfordring varer normalt 39 sekunder, så hvis du er fem sekunder for langsom, kan det betyde, at du taber konkurrencen, siger Anne Grete Nørgaard.

Flere nyheder fra TV2 Nord