Team Stenca Trading fra Aalborg fik sæsonens første sejr, da den danske elite søndag kørte landevejdsløb i Hjørring.
Morten Mikkelsen fra Team Stenca Trading var hurtigste mand i spurten. Her slog han Jacob Nielsen fra Glud og Marstrand.
Morten Mikkelsen fra Aalborg-holdet var meget tilfreds med sejren.
- jeg har døjet med lidt sygdom de sidste 14 dage, så det var rart at være i fulde omdrejninger igen. Løbet var rigtig hårdt og derfor er det selvfølgelig tilfredsstillende at være først over stregen, siger Morten Mikkelsen.
Udover sejren sluttede også Søren Petersen og Jesper Laustsen i top-10, og Team Stenca Trading var dermed det bedst repræsenterede hold i top-10.