Forsvunden mand var sidst i Skagen

Fyns Politi efterlyser en 43-årig mand fra Svendborg, som sidst har hævet penge i Skagen.

Fyns Politi efterlyser den 43-årige Flemming Agergård Huus fra Svendborg. Han forlod Svendborg den 23. marts 2011 med tog. Han skønnedes at være i deprimeret tilstand. Senere samme dag er der fra hans konto hævet penge i to butikker i Skagen. Siden denne dato har ingen hørt fra ham.

Han beskrives som:

Mand, 43 år, 180 - 185 cm høj, almindelig af bygning med mellemblond kort hår og solbrændt. Han var den 23. marts formentlig iført en sort kraftig fleecejakke og løbesko, ligesom han muligt medbragte en mindre sort rygsæk og en lysgrå herrecykel mrk. Centurion.

Politiet hører gerne fra borgere, der kan bidrage med oplysninger omkring Flemming Agergård Huus på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland