Forsvundne hundehvalpe dukket op

Efter en mystisk brand i en landejendom i Nørresundby forsvandt seks hvalpe af racen gammel dansk hønsehund, men de er nu fundet.

Brandfolk rykkede sent lørdag aften ud til en landejendom i Nørresundby efter en brand. Der var ingen hjemme, men både hoveddør og vindue i soveværelset stod åben.

Politiet betegnede i lørdags branden som mystisk, da seks hvalpe af racen gammel dansk hønsehund var væk. Hvalpe, der har en værdi af 60.000 og 70.000 kroner. Men hvalpene er nu fundet.

- De er fundet, men jeg har ikke yderligere kommentarer, oplyser Henrik Hyldig, Politikommissær, Nordjyllands Politi.

I lørdags havde politiet en mistanke om, at nogen havde stjålet hvalpene.


Seneste nyt

fra Nordjylland