Fortryder du også?

Næsten hver femte nordjyde har en tatovering. Det er færre end andre danskere, men vi bliver også ramt af de dårlige tatoveringer og fortryder.

Tatovører fra 15 lande er i weekenden i Frederikshavn til Nordic Inc Festival. Og her er der fokus på dårlige tatoveringer, der ødelægger branchens rygte.

- Det er vigtigt for os, at gæsterne, der besøger Nordic Ink Festival, bliver behandlet professionelt, lyder det fra Per Malmberg, der er direktør i Arena Nord, og som står bag festivallen.

Miljøstyrelsen er lige nu ude med kampagnen "Think before You Ink". Kampagnen skal ikke skræmme folk fra at få en tatovering, men opfordrer til at man tænker sig om og vælger motiv, farver og tatovør med omtanke.

- Ingen tatoveringer er helt sikre, men går man til en professionel tatovør er der styr på både hygiejne og håndværket, fortæller Christina Ihlemann, toksikolog i Miljøstyrelsen.

12 procent af alle tatoverede oplever gener ved deres tatovering. Det er især de røde, gule og grønne farver, der giver gener. I Nordjylland er det næsten hver femte, der har en tatovering og lige så mange overvejer at få en tatovering fjernet. Det viser en undersøgelse fra Miljøministeriet.

Dte er tredje år i træk, der holdes Nordic Ink i Frederikshavn og det forventes, at der kommer over 3000 gæster.

I løbet af weekenden er der 14 konkurrencer såsom best weird tatoo, best feminine taoo og best black and grey taoo og det hele slutter søndag med best taoo of the show.


Seneste nyt

fra Nordjylland