Fortsat ingen arbejde

Godt 100 produktionsmedarbejdere hos Tulip i Aalborg har fortsat nedlagt arbejdet.

Torsdag morgen har medarbejderne nedlagt arbejdet, dermed fortsætter arbejdsnedlæggelsen blandt produktionsmedarbejderne på virksomheden.

De ansatte nedlægger arbejdet i protest mod det løntilbud, Tulip har givet dem i forbindelse med ændringer i produktionen.

Produktionen ændres som følge af, at virksomheden har fået nyt udstyr, og det betyder, at Tulip har lavet nye akkorder.

Den nye akkord er lavet i samråd med Dansk Industri, men ikke som vi her på TV2/Nord tidligere har oplyst sammen med de ansattes fagforening NNF. Det er udelukkende et arbejdsgiver anliggende, understreger NNF.

Den nye akkord vil betyde, at de ansatte kan se frem til en lavere løn.

- Derfor har vi tilbudt dem en fastlønsaftale, som dog stadig vil betyde en lidt lavere løn, fortæller Tulips kommunikationschef, Rune Pedersen.

Nedarbejsnedlæggelsen begyndte tirsdag, da aftenholdet nedlagde arbejdet, og fortsætter altså nu på tredje dag.

Ifølge TV2/Nords oplysninger er der dog muligvis en løsning på vej, da parterne ventes at mødes i løbet af i dag.


Seneste nyt

fra Nordjylland