Fortsat livreddere på palmestranden

Foto: Trygfonden

Der er udsigt til at Frederikshavnerne også de næste fem år trygt kan bade ved Palmestranden i byen.

Trygfondens Kystredning forhandler med Frederikshavn Kommune om en ny kontrakt, der skal sikre ordningen med kystlivreddere på Palmestranden de næste fem år. Det oplyser Kanal Frederikshavn.

Aftalen indebærer at Trygfonden stiller et bemandet livreddertårn til rådighed på Palmestranden mod at Frederikshavn Kommune klarer udgifterne til indkvartering af livredderne i perioden, samt opsætning, nedtagning og indendørs opbevaring af tårnet uden for sæsonen.

Aftalen koster kommunen i alt 15.000 kroner årligt.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord