Fortuna banket af fransk storklub

Fortuna Hjørring havde ikke et ben til jorden mod den franske storklub Lyon.

Verdens formentlige bedste kvindelige fodboldhold, fransk Lyon, onsdag på besøg i Hjørring, da de mødte i Fortuna i den første af to kampe i ottendelsfinaler i Champions League.

Inden kampen har Fortuna Hjørring selv erkendt, at holdet ikke havde mange chancer mod franskmændene, og det endte da også med en overbevisende sejr på 0-4 til Lyon, der har vundet den europæiske turnering de sidste fire gange.

Franskmændene kom foran efter lidt over et kvarters spil, da norske Ada Hegerberg scorede på straffespark. Inden pausen udbyggede Eugénie Le Sommer den føring med to yderligere scoringer.

I den anden halvleg kom Ada Hegerberg igen på måltavlen, da hun gjorde det til 4-0.

Returopgøret mellem Fortuna Hjørring og Lyon bliver spillet den 30. oktober, denne gang i Frankrig.

TV2 Nord var med live fra sidelinjen under kampen.

Seneste nyt

fra Nordjylland